Kognitive evnetest i rekruttering

Test i numerisk, verbal og abstrakt ræsonnering er et almindeligt trin i rekrutteringen. Denne guide forklarer, hvad de måler, hvad ny forskning siger om, hvor godt de forudsiger præstation, og hvordan du bruger dem fair og med omtanke.

Kort fortalt

  • Kognitive evnetest måler ræsonnering med tal, ord og mønstre; vælg deltest ud fra, hvad rollen kræver.
  • De er fortsat en nyttig prædiktor for jobpræstation, især i komplekse job, men nyere estimater er lavere end de tal, der ofte citeres.
  • Gennemsnitlige gruppeforskelle kan føre til adverse impact: fastsæt et jobrelevant niveau, brug cut-off-scorer med måde, og kombinér metoder.
  • Itembanker, klare tidsgrænser og verifikation ved afgørende trin gør online testning mere robust.
  • Sammenlign scorer med en passende normgruppe, behandl dem som én kilde til information, og lad et menneske beslutte.

Hvad kognitive evnetest måler

Kognitive evnetest, også kaldet egnetheds- eller ræsonneringstest, måler, hvor godt nogen optager ny information, ser sammenhænge og løser problemer under standardiserede forhold. De måler ikke faglig viden, indsats eller personlighed. I rekruttering er tre typer deltest almindelige:

  • Numerisk ræsonnering: at drage konklusioner ud fra tal, tabeller og diagrammer. Regnestykkerne er som regel enkle; sværhedsgraden ligger i at vælge de rigtige data og de rigtige trin.
  • Verbal ræsonnering: at vurdere, om et udsagn følger af en kort tekst, modsiges af den eller ikke kan afgøres ud fra den.
  • Abstrakt eller logisk ræsonnering: at finde reglen i serier af former, figurer eller tal, med ringe afhængighed af sprog eller forhåndsviden.

Generelle og specifikke evner

Scorer på forskellige ræsonneringstest korrelerer typisk med hinanden. De fleste intelligensmodeller beskriver derfor en generel faktor øverst med bredere og smallere evner under sig. Ved ansættelser betyder det, at en kombination af deltest giver et mere reliabelt estimat af den generelle evne end en enkelt deltest, mens en specifik deltest gør sig fortjent til sin plads, når rollen tydeligt kræver den, for eksempel numerisk ræsonnering for en finansanalytiker.

Vælg deltest ud fra en jobanalyse frem for af vane. Siden om kognitive evnetest viser de deltest og formater, der findes på Match.hr.

Hvad de forudsiger, og hvor stærkt

Kognitiv evne er en af de mest udforskede prædiktorer for jobpræstation. I lang tid var referencepunktet en metaanalyse af Schmidt og Hunter (1998), der anslog validiteten af generel mental evne for jobpræstation til omkring 0,51, blandt de højeste af de udvælgelsesmetoder, de sammenlignede.

Sackett, Zhang, Berry og Lievens (2022) gennemgik igen, hvordan de tidligere undersøgelser korrigerede for begrænset variationsbredde (range restriction): Validiteten kan kun beregnes for de personer, der blev ansat, og den gruppe varierer mindre end hele ansøgerfeltet. De konkluderede, at korrektionerne ofte var for store. Deres reviderede estimat for generel kognitiv evne er omkring 0,31, mens strukturerede interviews ligger på omkring 0,42.

Validitetskoefficienter er gennemsnit på tværs af mange undersøgelser og job. Om en bestemt test forudsiger godt i din sammenhæng, afhænger også af dens reliabilitet, hvor relevante deltestene er for rollen, og hvordan scorerne bruges. Guiden om reliabilitet og validitet forklarer, hvordan du læser disse tal.

Fairness og adverse impact

På nogle kognitive test har grupper forskellige gennemsnitsscorer, for eksempel efter uddannelsesbaggrund eller mellem personer, der testes på deres modersmål og på et andet sprog. Gennemsnit siger intet om den enkelte, og scorerne varierer meget inden for hver gruppe. Men når man anvender en høj cut-off-score eller en stram rangordning fra toppen, kan selv moderate gennemsnitsforskelle give forskellige udvælgelsesrater mellem grupper. Det kaldes adverse impact.

Du kan ikke fjerne risikoen helt, men du kan mindske den og begrunde dine valg:

  • Fastsæt det krævede niveau ud fra jobbet i stedet for automatisk at vælge dem med de højeste scorer.
  • Brug cut-off-scorer med måde. Et beskedent minimum, eller ingen grænse, hvor scoren vejes sammen med andre oplysninger, giver som regel mindre adverse impact end en høj, fast tærskel.
  • Kombinér metoder. Strukturerede interviews, personlighedstest eller arbejdsprøver udvider grundlaget og mindsker vægten af den enkelte test.
  • Test på det rigtige sprog. En verbal test på et andet sprog end modersmålet måler delvis sprogfærdighed. Tilbyd så vidt muligt en valideret version på kandidatens eget sprog, eller giv abstrakt ræsonnering større vægt.
  • Planlæg tilpasninger. Aftal på forhånd hensyn som ekstra tid ved ordblindhed eller en version, der fungerer med skærmlæser, og notér dem, når du fortolker scorerne.
  • Undersøg bias. Bed testleverandøren om fairnessanalyser pr. sprogversion, og følg, hvor det er lovligt, udvælgelsesraterne i din egen proces.

Siden om fairness og bias forklarer, hvordan itembias, målingsinvarians og adverse impact analyseres, og hvad disse analyser ikke kan vise.

Testforhold online

De fleste kognitive test i rekruttering tages i dag online, hjemmefra og uden overvågning. Det er hurtigt og bekvemt for kandidaterne, men det rejser to spørgsmål: Er det virkelig kandidaten, der tager testen, og arbejdede vedkommende alene?

Itembanker og randomiserede versioner

Velopbyggede onlinetest henter deres items fra en stor itembank, så kandidaterne får forskellige, men ækvivalente versioner. Delte svar er så til ringe nytte, og items, man har lært udenad, dukker sandsynligvis ikke op igen.

Tidsgrænser

De fleste ræsonneringstest har tidsbegrænsning. En tidsgrænse holder resultaterne sammenlignelige og gør det sværere at slå ting op, men den føjer også hastighed til det, der måles. Tjek, at tidsgrænsen er den samme, som blev brugt for normgruppen, og fortæl kandidaterne på forhånd, hvor lang tid de har.

Verifikation ved afgørende trin

Når en score fra en test uden overvågning vejer tungt i en beslutning, så overvej en kort verifikationstest under overvågning senere i processen, på stedet eller i en session med online tilsyn, og sammenlign den med det første resultat. Fortæl kandidaterne om det fra starten.

Kandidatoplevelsen

Fortæl kandidaterne, hvad testen skal bruges til, hvor lang tid den tager, hvilken enhed der fungerer bedst, og hvordan resultaterne bliver brugt. Klare øveopgaver i starten og en rolig, tilgængelig brugerflade hjælper med at mindske testangst, som kan sænke scorerne uden at sige noget om evnerne.

Øvelse og forberedelse

Kandidater forbereder sig til ræsonneringstest, ofte med øvetest på hjemmesider som Assessment-Training.com. Kendskab til opgavetyperne mindsker nervøsitet og forvirring om instruktionerne, så scoren i højere grad afspejler den faktiske ræsonneringsevne.

Øvelse har dog en effekt. Scorerne stiger typisk en smule, når nogen allerede har taget den samme eller en lignende test, primært fordi formatet er kendt, og tiden udnyttes bedre. Det er en af grundene til at have en ventetid før en ny testgang og ikke sammenligne en gentagelse direkte med et første forsøg.

For arbejdsgivere er konklusionen beroligende. Med en stor itembank og randomiserede versioner betyder øvelse, at man vænner sig til formatet, ikke at man lærer svarene. Åbenhed om testen og dens opgavetyper stiller desuden kandidater med og uden adgang til forberedelse mere lige.

Brug resultaterne godt

En score bliver først meningsfuld, når du ved, hvad den sammenlignes med. Rapporter angiver som regel et resultat som en percentil, en stanine eller en lignende score i forhold til en normgruppe. Vælg en normgruppe, der passer til jobniveauet: Kandidater til en stilling for nyuddannede akademikere bør sammenlignes med en tilsvarende population, ikke med hele den erhvervsaktive befolkning.

Eksempel To kandidater til en analytikerstilling

To kandidater til en fiktiv stilling som dataanalytiker tager test i numerisk og verbal ræsonnering. Mod en normgruppe af nyuddannede akademikere scorer kandidat A i 72. percentil på numerisk ræsonnering og kandidat B i 68. percentil. Deres konfidensintervaller overlapper næsten helt, så testen adskiller dem ikke. Ansættelsesteamet bruger det strukturerede interview og en arbejdsprøve til at beslutte, hvem der går videre.

  • Behandl scoren som én kilde til information ved siden af interviews, arbejdsprøver og referencer.
  • Se på konfidensintervallerne: Små forskelle mellem kandidater ligger ofte inden for målefejlen.
  • Beslut på forhånd, hvordan scoren skal vægtes, så alle kandidater behandles ens.
  • Lad et menneske beslutte. Brug ikke en kognitiv score til at afvise kandidater automatisk.

Når software eller AI rangordner eller frasorterer kandidater, klassificerer EU’s forordning om kunstig intelligens det som højrisiko og kræver menneskeligt tilsyn; se AI-forordningen og rekrutteringstest.

Kilder

  • Schmidt, F. L., & Hunter, J. E. (1998). The validity and utility of selection methods in personnel psychology: Practical and theoretical implications of 85 years of research findings. Psychological Bulletin.
  • Sackett, P. R., Zhang, C., Berry, C. M., & Lievens, F. (2022). Revisiting meta-analytic estimates of validity in personnel selection: Addressing systematic overcorrection for restriction of range. Journal of Applied Psychology.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi bruge en cut-off-score?

Kun hvis du kan begrunde niveauet ud fra rollen, og helst en beskeden en. Høje, faste cut-off-scorer øger risikoen for adverse impact og gør små, usikre forskelle afgørende. Mange organisationer får bedre resultater ved at veje scoren sammen med interviews og arbejdsprøver, hvor et menneske træffer den endelige beslutning.

Er onlinetest uden overvågning pålidelige nok?

I de tidlige faser er de som regel det, forudsat at testen bruger en itembank eller randomiserede versioner, og at tidsgrænserne svarer til normgruppens. Når en score vejer tungt i en beslutning, giver en kort verifikationstest under overvågning senere i processen større sikkerhed.

Hvor længe skal en kandidat vente, før testen tages igen?

Tager man en test igen kort efter første forsøg, opstår der en øvelseseffekt, så scorerne ikke er sammenlignelige. En ventetid på flere måneder er et fornuftigt udgangspunkt, og ved den nye testgang bør der bruges en anden version.

Skal vi kun bruge abstrakt ræsonnering for at undgå sprogeffekter?

Abstrakt ræsonnering afhænger mindre af sprog, hvilket hjælper, når kandidater testes på et andet sprog end deres modersmål. Men hvis rollen i høj grad bygger på skriftlig information eller tal, måler verbal eller numerisk ræsonnering noget, jobbet kræver. Vælg ud fra jobanalysen, og tilbyd validerede sprogversioner, hvor det er muligt.

Test din første kandidat i dag

Gratis konto, intet kreditkort, resultater på få minutter.