AI-forordningen og rekrutteringstest
AI, der bruges til at udvælge kandidater, er højrisiko efter EU’s forordning om kunstig intelligens. Hvad det betyder for de test, du bruger, hvilke pligter der ligger hos leverandøren, og hvilke der ligger hos dig som arbejdsgiver, og hvad du kan gøre nu.
Kort fortalt
- AI-systemer, der bruges til at rekruttere, udvælge, forfremme eller evaluere personer, er højrisiko efter bilag III til AI-forordningen.
- Ikke enhver psykometrisk test er et AI-system: Et spørgeskema, der scores med en fast nøgle, kan falde uden for, mens scoring, rangordning eller matching med maskinlæring kan falde inden for.
- Leverandørerne bærer de fleste forpligtelser. Arbejdsgivere skal bruge systemet efter brugsanvisningen, sørge for kompetent menneskeligt tilsyn, opbevare logfiler og informere medarbejdere og kandidater.
- Følelsesgenkendelse på arbejdspladsen har været forbudt siden 2. februar 2025. Højrisikoforpligtelserne for rekrutteringssystemer gælder fra 2. december 2027.
- Databeskyttelsesforordningen (GDPR) gælder sideløbende, herunder dens regler om automatiske afgørelser.
Hvorfor rekruttering regnes som højrisiko
AI-forordningen, forordning (EU) 2024/1689, inddeler AI-systemer efter risiko. Bilag III, punkt 4, nævner beskæftigelse som et højrisikoområde. Det omfatter AI-systemer, der er beregnet til at:
- indrykke målrettede jobannoncer
- analysere og filtrere ansøgninger
- evaluere kandidater
- træffe eller understøtte beslutninger om forfremmelse, afskedigelse og fordeling af opgaver samt overvåge eller evaluere medarbejdere
Sådanne beslutninger former menneskers levebrød, og et system, der bedømmer mennesker forkert, gør det i stor skala. Et system under bilag III, der profilerer personer, for eksempel ved at evaluere personlighed eller evner for at forudsige arbejdspræstation, betragtes altid som højrisiko.
Én praksis er helt forbudt
Siden 2. februar 2025 har AI-systemer, der udleder personers følelser på arbejdspladsen ud fra biometriske data som ansigtsudtryk eller stemme, været forbudt, undtagen af medicinske eller sikkerhedsmæssige grunde (artikel 5, stk. 1, litra f)). Europa-Kommissionens ikke-bindende retningslinjer om forbudt praksis regner kandidater i en udvælgelsesproces som en del af arbejdspladskonteksten. Vær derfor meget varsom med videointerviewværktøjer, der hævder at kunne aflæse begejstring, stress eller ærlighed i et ansigt eller en stemme.
Er din test et AI-system?
Højrisikoreglerne gælder kun for et AI-system som defineret i artikel 3, nr. 1: et maskinbaseret system, der fungerer med en vis autonomi og ud fra sit input udleder, hvordan det skal generere output som forudsigelser, anbefalinger eller beslutninger. Det er en funktionel test, ikke en etiket. At en leverandør kalder et produkt AI, afgør ikke sagen, og det gør det heller ikke, at en leverandør undgår ordet. Ved test ligger forskellen ofte i, hvordan scoren fremkommer:
- Et spørgeskema, der scores med en fast nøgle og sammenlignes med en normgruppe efter regler skrevet af mennesker, kan falde uden for definitionen.
- Scoring, rangordning eller matching ved hjælp af en model, der har lært af data, for eksempel en model, der forudsiger jobsucces ud fra svar, video eller CV’er, kan falde inden for den.
- Én platform kan indeholde begge dele: et klassisk scoret personlighedsspørgeskema ved siden af en matchingfunktion baseret på maskinlæring.
Hvor grænsen går for et bestemt værktøj, er ikke afklaret i alle tilfælde. Spørg leverandøren, hvordan de klassificerer hver del af deres produkt og hvorfor, og gem svaret. Hvis det forbliver uklart, så anvend højrisikogarantierne alligevel: De fleste af dem er simpelthen god testpraksis.
En fiktiv logistikvirksomhed bruger to værktøjer: en ræsonneringstest, der scores som antal rigtige og omregnes til en percentil i forhold til en normgruppe, og et videointerviewværktøj, der rangordner kandidater med en model trænet på tidligere ansættelsesbeslutninger. Virksomheden behandler det andet som et højrisiko-AI-system. Det første er sandsynligvis ikke et, men virksomheden dokumenterer alligevel, hvordan scorerne blev brugt i hver beslutning.
Hvad leverandøren skal gøre, og hvad du skal gøre
Forordningen skelner mellem udbyderen, der udvikler et system og bringer det i omsætning, og idriftsætteren, der bruger det under eget ansvar. Ved rekrutteringstest er leverandøren som regel udbyder, og du som arbejdsgiver er idriftsætter.
Udbyderen
- risikostyring i hele livscyklussen
- datastyring, herunder undersøgelse af træningsdata for mulig bias
- teknisk dokumentation, automatisk logning og brugsanvisning
- et design, der muliggør effektivt menneskeligt tilsyn
- passende nøjagtighed, robusthed og cybersikkerhed
- en overensstemmelsesvurdering og registrering i EU-databasen
For rekrutteringssystemer er overensstemmelsesvurderingen en intern procedure hos udbyderen uden et eksternt organ. Et værktøj, der markedsføres som «AI Act-certificeret», fortjener derfor et opfølgende spørgsmål.
Dig som arbejdsgiver
Artikel 26 fastlægger idriftsætterens forpligtelser. I praksis:
- Brug systemet i overensstemmelse med udbyderens brugsanvisning.
- Overlad det menneskelige tilsyn til personer med den nødvendige kompetence, uddannelse og myndighed.
- Hvis du har kontrol over inputdataene, så sørg for, at de er relevante og tilstrækkeligt repræsentative.
- Overvåg systemet, rapportér problemer til udbyderen, og indstil brugen, hvis du identificerer en risiko.
- Opbevar de logfiler, du har kontrol over, i mindst seks måneder, medmindre anden lovgivning kræver noget andet.
- Informér arbejdstagerrepræsentanterne og de berørte medarbejdere, før et højrisikosystem tages i brug på arbejdspladsen.
- Informér kandidater om, at der bruges et højrisikosystem, når det træffer eller hjælper med at træffe beslutninger om dem.
Efter artikel 86 kan en person, der berøres af en afgørelse baseret på output fra et sådant system, i visse tilfælde bede om en klar forklaring på systemets rolle og de vigtigste elementer i afgørelsen. Og hvis du foretager en væsentlig ændring af et system eller bruger det til et højrisikoformål, som udbyderen ikke havde tiltænkt, kan du selv blive udbyder (artikel 25).
Databeskyttelsesforordningen gælder sideløbende. Artikel 22 giver personer ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, og som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker dem, medmindre en undtagelse gælder, og der er passende garantier.
Tidsplanen
- 1. august 2024: AI-forordningen trådte i kraft.
- 2. februar 2025: Forbuddene gælder, herunder forbuddet mod følelsesgenkendelse på arbejdspladsen.
- Teksten, som den blev vedtaget i 2024, fastsatte 2. august 2026 for højrisikoforpligtelserne for systemer under bilag III.
- Den digitale omnibus om AI (Digital Omnibus on AI), forordning (EU) 2026/1744, offentliggjort i juli 2026, flyttede denne dato: Højrisikoforpligtelserne for systemer under bilag III, herunder rekruttering, gælder nu fra 2. december 2027.
Udskydelsen giver mere tid, men ændrer ikke kravene. Leverandørkontrakter og procedurer, du etablerer nu, vil ofte stadig være i brug i 2027, så byg kravene ind fra starten. Databeskyttelsesforordningen og national arbejdsret, herunder eventuelle rettigheder for samarbejdsudvalg og medarbejderrepræsentanter, gælder allerede.
En praktisk tjekliste for arbejdsgivere
Spørgsmål til en leverandør
- Hvilke dele af jeres produkt betragter I som et AI-system efter AI-forordningen, og hvorfor?
- Hvis en del er højrisiko, kan vi så se brugsanvisningen, og hvornår er overensstemmelsesvurderingen og registreringen på plads?
- Hvilken evidens for reliabilitet og validitet findes der for vores anvendelse, og er den beskrevet, for eksempel i en teknisk manual?
- Hvordan undersøger I bias, og hvad er begrænsningerne ved de analyser?
- Bruges kandidatdata til at træne modeller, og på hvilket retsgrundlag?
Menneskeligt tilsyn og information
- Uddan de personer, der gennemgår resultaterne, i at fortolke scorer, herunder scoreintervaller og normgrupper, og vær opmærksom på automatiseringsbias: at følge et system, fordi det virker objektivt.
- Giv dem myndighed til at fravige en rangordning, og dokumentér, hvorfor de gjorde det. Lad aldrig en score eller cut-off-score afvise en kandidat, uden at et menneske har set på det.
- Fortæl kandidaterne, hvilke test de tager, til hvilket formål, hvem der ser resultaterne, og hvor længe de opbevares, og forbered, hvordan du vil besvare en anmodning om en forklaring.
Dokumentation og opfølgning
- Dokumentér for hver stilling, hvilke test der blev brugt, hvordan scorerne blev vægtet, og hvem der besluttede.
- Se regelmæssigt på resultaterne i din egen proces, for eksempel udvælgelsesrater pr. gruppe, hvor du lovligt må indsamle de data. Se fairness og bias for, hvad sådanne analyser kan og ikke kan vise.
Hvad det betyder for, hvordan Match.hr er bygget
Vi behandler rekruttering som den højrisikoanvendelse, forordningen beskriver, og bygger efter dens krav allerede nu. Et menneske beslutter altid: Platformen afviser aldrig kandidater automatisk, og rapporten understøtter en struktureret beslutning sammen med interviews og referencer, som beskrevet under sådan virker det. Hver score vises med sit scoreinterval og sin normgruppe, så den, der vurderer, kan forklare, hvad den betyder. Der findes dokumentation for hver testversion og revisionslogfiler; mere under sikkerhed og privatliv. Intet af dette gør i sig selv en arbejdsgiver compliant, og du kan stille os de leverandørspørgsmål, der er nævnt ovenfor, ligesom du ville stille dem til alle andre.
Kilder
- Forordning (EU) 2024/1689 om harmoniserede regler for kunstig intelligens (forordningen om kunstig intelligens), Den Europæiske Unions Tidende, 12. juli 2024
- Forordning (EU) 2026/1744 om ændring af forordning (EU) 2024/1689 (Digital Omnibus on AI), Den Europæiske Unions Tidende, 24. juli 2026
- Forordning (EU) 2016/679 (generel forordning om databeskyttelse), artikel 22